Vejledning

AfspilDownload Vejledning

Til forsiden




Introduktion
Du kan høre Lydavisen på tre forskellige måder

Det nemmeste er at abonnere på Lydavisen som Podcast. Så henter din computer automatisk lydavisen hver uge, og du kan høre den på computeren, eller kopiere den til din MP3-afspiller.

Du kan også høre Lydavisen direkte her på hjemmesiden, eller du kan downloade Lydavisen og kopiere den til din MP3-afspiller. Her er en kort gennemgang af de tre muligheder:



1 - Lydavisen som Podcast
Du skal bruge et program der kan modtage podcast, f.eks. iTunes, som kan hentes gratis fra apple.dk
Indsæt linket feeds.feedburner.com/gribskovlydavis i dit podcast-program.
Det gøres på lidt forskellig måde i de forskellige podcast-programmer. Hvis du bruger iTunes, skal du klikke på "Avanceret" og "Abonnér på Podcast", og indsætte linket.



2 - Hør Lydavisen her på hjemmesiden
Du kan høre Lydavisen med Windows Media Player, og mange andre lydafspillere til både PC og Mac. Hvis du har problemer med at afspille Lydavisen, anbefaler vi at du prøver VLC Media Player, som kan hentes gratis fra www.videolan.org
VLC Media Player findes til Windows, Mac, Linux og OS/2.

Sådan gør du: Gå til forsiden.
Hør hele Lydavisen ved at klikke på højttaleren øverst på siden. Hvis du bruger en tekst-browser, er det det første link med navnet "Afspil".

Hvis du kun vil høre nogle af Lydavisens artikler, kan du markere de artikler, du vil høre. Klik derefter på højttaleren allernederst på siden. Hvis du bruger en tekst-browser, er det det sidste link med navnet "Afspil".

Endelig kan du høre én artikel ad gangen ved at klikke på titlen.



3 - Download Lydavisens artikler
Sådan gør du: Gå til forsiden.
Download hele Lydavisen ved at klikke på det grå download-ikon øverst på siden. Hvis du bruger en tekst-browser, er det det første link med navnet "Download". Du får en fil med navnet "Gribskov Kommunes Lydavis.zip", som indeholder MP3-filer. Når filen er downloadet, kan du åbne den og kopiere MP3-filerne til din MP3-afspiller eller brænde dem på CD.

Hvis du kun vil downloade nogle af Lydavisens artikler, kan du markere de artikler du vil downloade. Klik derefter på det grå download-ikon allernederst på siden. Hvis du bruger en tekst-browser, er det det sidste link med navnet "Download". Du får en fil med navnet "selectedmusic.zip", som indeholder MP3-filer. Når filen er downloadet, kan du åbne den og kopiere MP3-filerne til din MP3-afspiller eller brænde dem på CD.

Endelig kan du downloade én artikel ad gangen ved at klikke på det grå download-ikon ud for titlen. Hvis du bruger en tekst-browser er det linket "Download" før artiklens titel.

RSS Feed

AfspilDownload000 Introduktion       
AfspilDownload001 Lydavisen som Podcast       
AfspilDownload002 Hør Lydavisen her på hjemmesiden       
AfspilDownload003 Download Lydavisens artikler       
Markér:  Alle | IngenHør eller download markerede: AfspilDownload